Langhe Arnais 2018, Il Falchetto

DKK 92,00

Om vinen

Stokkene til denne vin gror i sandet jord på marker som ligger på den venstre bred af Tanaro-floden. Markerne har her et mikroklima, som giver vinen en intens mineralitet og frugtighed. Druerne høstes i hånden og transporteres tilbage til vingården i små 15 kg kasser så druerne ikke beskadiges under deres egen vægt. Vinen laves på ståltank.

Duft af citrus og melon. Ren og poleret med liflige aromaer af hvide blomster, der sammen med en svag krydret note af mint og hvide mandler, giver en yderst behagelig og let bouquet. Smagen er saftig med en frugtsyre, der skærer vinens frugtbouquet ud i mundrette stykker. Perfekt balanceret mellem frugt, syre og alkohol fremstår smag og duft uhyre harmonisk. En farlig cocktail når denne serveres for gæsterne på terrassen - for vi garanterer, at flasken hurtigt bliver tømt!

Læs mere om vinen her...

Om producenten

Il Falchetto består af 6 ejen-domme. Tre er beliggende i områderne Santo Stefano Belbo og Castiglione Tinella i provinsen Cuneo. Tre yderligere ejendomme ligger i kommunerne Agliano Terme og Calosso i provinsen Asti. Det var Pietro Forno som skabte Il Falchetto i 1940, men historien om Forno familien i Santo Stefano Belbo kan på gamle kort over området, der viser ejendommens placering, spores tilbage til det 17’ende århundrede.

I vinmarkerne anvendes økologiske principper, og hver fase i vækstcyklus’en fra beskæring om vinteren til høsten følges omhyggeligt, idet arbejdet udføres manuelt. Ved vinfremstillingen anvendes såvel traditionelle metoder som moderne teknologi, og den temperaturkontrollerede gæring udføres med naturlig gær. Hvidvine gennemgår steril mikrofiltrering når de aftappes, medens rødvine efter lagring i fade aftappes ufiltreret.

Læs mere om producenten her...

Årgang
2018
Land
Italien
Område
Piemonte
Dyrkningsmetode
Druesorter
100 % Arnais
Drikkemoden
2020-2023
Anbefales til
Lette oste, charcuteri, tapas, hvid fisk, østers, muslinger og krabbe.
Flaskestørrelse
75 cl
Alkoholprocent
13 %
Antal pr. kasse
6
Vinbeskrivelse