Pinot Grigio 2017, Voltumna

DKK 109,00 DKK 132,00

Om vinen

Vingården har flere marker som alle er placeret ca. 300 meter over havets overflade, og denne vin kommer fra den yngste vinmark tilplantet i 2010. Jorden i marken er hovedsageligt ler. Arbejdet i vinmarken sker ud fra en biodynamisk tilgang, hvor man tilstræber at skabe en bred biodiversitet omkring selve vinstokken uden brug af sprøjtemidler og pesticider. Vinmarkens højde gør at druerne får meget sol. Dette medfører en utrolig bærsødme – perfekt for denne
druesort. Vinen er lagret på ståltank og ufiltreret.

Dette er uden tvivl en vin for de eventyrlystne. At denne vin er vinificeret som orangevin giver den et aromatisk og særdeles bemærkelsesværdigt udtryk. Frugten har tydelige noter af nedfaldne efterårsæbler og rosiner. Vinens florale og blomstrede dufte hjælper til med at løfte frugtbouqueten op, og smelter samtidig flot sammen med de krydrede noter af ristet appelsinskal. Som at åbne døren til et køkken, der dufter af hjemmebag, viser bouqueten en indsmigrende note af nybagt æbletærte og brændt karamel.

Man fornemmer i smagen tydelig den solmodne frugt som smyger sig mageløst rundt om tungen. Styret af vinens syre og milde tanniner viser paletten også et fast og karakterfuldt bid som fastholder den blide og modne frugt i et fast jerngreb. At smage Pinot Grigio med denne mængde tørhed er i sig selv en oplevelse værd.


Læs mere om vinen her..

Producenten

Valeria og Marzio Politi er vinmagerne bag Voltumna. De har 2,5 ha vinmarker på deres ejendom på 5 ha, som er placeret i Dicomano i Mugello dalen nord for Firenze. Denne brede grønne dal, hvor floden Sieve går på kryds og tværs, afgrænses mod nord af de Toskanske Appeniner og mod syd af bjerget Monte Giove.

De stillede spørgsmål ved anvendelse af industrielt producerede pesticider i landbruget, og valgte at dyrke jorden biodynamisk i Voltumna, med den hensigt at lave vine, der er ‘så naturlige som muligt’.

Deres vine er baseret på druetyperne Sangiovese, Pinot Noir og Pinot Grigio, gæringen udføres med naturlig gær, og de færdige vine bliver ikke klareret eller filtreret

Læs mere om producenten her..

Årgang
2017
Land
Italien
Område
Veneto
Dyrkningsmetode
Druesorter
100 % Pinot Grigio
Drikkemoden
2021-2024
Anbefales til
Brunkål, guleærter, hønsekødssuppe, sauerkraut, sprængt andebryst, boller i karry, glaseret skinke med cremet grønlangkål
Flaskestørrelse
75 cl
Alkoholprocent
13,5 %
Antal pr. kasse
6
Producent
Vinbeskrivelse