Mare Antico Orvieto Classico Superiore DOC 2017, Decugnano dei Barbi

DKK 112,00

Om vinen

Vinstokkene til denne vin er plantet 2-5 millioner år gamle jordlag som stammer helt tilbage fra en epoke i tertiærtiden, som kaldes “pliocæn”. Jorden er maritimt hævet havbund (sand og ler) og er derfor rig på fossiler, havskaller og østersskaller. Druerne vokser i 300 meters højde på vinmarker der også er rig på kalk. Vinen er lagret 6 måneder på ståltank.

Intensitet, elegance og mineralitet forenet i et sandt festfyrværkeri af en bouquet. Denne vin har flere tangenter at spille på og dermed flere lag af kompleksitet. Sødlige noter af kandiseret citrusfrugt væves smukt sammen med fuldfede og cremede noter af tropisk frugt og skaber herved et solidt fundament af læskende frugt. Som en let kølig brise fornemmes vinens florale noter af hvide blomster, der sammen med liflige noter af sødlig krydret pibetobak bibringer næsen en nærmest æterisk dimension.


Vinens skønne citrusnoterne dominerer fra første sekund smagen, som samtidig understøttes af en knusende mineralitet af salt og kalksten. Syren giver frugten og mineraliteten en rygrad, friskhed og dybde som man sjældent ser udenfor de klassiske områder såsom Chablis. Med denne vin lykkedes det faktisk Decugnano Dei Barbi at skabe en unik vin, der, selvom den ikke ligner en vin fra Chablis, trods alt deler enkelte karakteristika med dette område.


Læs mere om vinen her..

Producenten

Ejendommen Decugnano, der ligger nær den smukke by Orvieto i Umbrien er hjemsted for Decugnano dei Barbi. På ejendommer er der produceret vin siden 1212, så mange generationer har levet og arbejdet på stedet. Den nuværende leder Enzo har haft ansvaret for driften siden 2009.

Ejendommen følger principperne i ’Integrated Agriculture’, og undgår brugen af sprøjtemidler mod insekter og svampe og anvender ikke kunstig gødning. Menneskelig indgriben på vinmarkerne er reduceret til et absolut minimum, og druerne høstes manuelt og gennemgår en hård sortering ved ankomsten til vineriet.

Læs mere om producenten her..


Det siger anmelderne om vinen:

- Gambero Rosso: 3 glas.

- Robert Parker: 90 points.

- James Suckling: 92 points,

Årgang
2017
Land
Italien
Område
Umbrien
Dyrkningsmetode
Druesorter
55% Grechetto, 20% Vermentino, 20% Chardonnay, 5% Procanino
Drikkemoden
2020-2023+
Anbefales til
Østers, paella el. tapas
Flaskestørrelse
75 cl
Alkoholprocent
13,5 %
Antal pr. kasse
6
Vinbeskrivelse