Farinaldo Soave DOC 2018, Cavaggioni

DKK 72,00

Om vinen

Stokkene gror i en blanding af vulkansk og leret jord ca. 200 meter over havets overflade. Stokkene har sydøstlig eksponering og står med en beplantningstæthed på 3000 stokke pr. hektar. Vinen er håndplukket. Vinen lagres 6 måneder i ståltank. 

Denne vin besidder en utrolig behagelig næse. Svage noter af smør, mandel og tørret halmstrå danner et smukt relief omkring vinens skønne frugtbouquet. Friske noter af citrus og agurk står helt i front, men lader man vinen stå lidt i glasset, aftager de grønne noter og overtages på smukkeste vis af en dybere og sødmefuld frugtbouquet af pære og tropisk frugter. Denne vin er et levende bevis på at simplicitet sagtens kan være et kvalitetsstempel i sig selv – i hvert fald når frugten står så ren og poleret, som det er tilfældet med denne vin.

De skønne frugtnoter og går tydeligt igen på paletten. Smagen er tør, men opvejes samtidig af en svag sødme af kandiseret frugt, der sammen med de krydrede noter giver varme og fylde til smagen. Syren er tilstede, men virker samtidig blid på tungen. Den bibringer en lækker saftighed til vinen og skaber balance i udtrykket.

Se yderligere vinbeskrivelse her..

Producenten

Tenuta Grimani er placeret ved foden af Lessini bjergene i den frugtbare Roncà dal med dens basaltiske jorde af vulkansk oprindelse, der tilfører en umiskendelig mineralitet og krydderi til vinene.

Cavaggioni familien er stolt af at kende deres vine, og personligt følge hver fase i produktionen. De sætter deres ansigter på Tenuta Grimani navnet, og tager ejerskab for de vine, der er et resultat af deres arbejde.

Læs mere om producenten her..

Årgang
2018
Land
Italien
Område
Veneto
Druesorter
100% Garnanega
Drikkemoden
2020-2021
Anbefales til
Meditationsvin på terrassen. Hvid dampet fisk el. friske sommersalater med hvidt kød og ristede nødder.
Flaskestørrelse
75 cl
Alkoholprocent
12.5%
Antal pr. kasse
6
Producent
Vinbeskrivelse