Pinot Grigio IGT 2019, Cavaggioni

DKK 64,00

Om vinen

Stokkene gror i en blanding af vulkansk og leret jord ca. 200 meter over havets overflade. Stokkene har sydøstlig eksponering og står med en beplantningstæthed på 4000 stokke pr. Hektar.  Vinen er håndplukket. Vinen lagres 3 måneder i ståltank.

En meget let, liflig og behagelig duft. Frugten er ligefrem og frisk. Skønne noter af frisk citron understøttes af moden grøn pære og kvæde. Som at gå en tur på en våd blomstereng, efter det lige har regnet, viser næsen florale, underspillede og sarte duftnoter af hvide blomster. Det her dufter bare behageligt. Næsen er på ingen måde frembrusende – tværtimod! Hele bouqueten ”holder sig på måtten”.

Nogen gange skal en vin bare smage godt, men uden at virke parfumeret eller bombastisk. Smagen i denne vin er rund og mild. Den blide frugt blandes på smukkeste vis med krydrede noter af lidt hvid peber, limeskal og en smule ingefær. Mineraliteten og syren giver skønne associationer til knust grus og vådt cement. Syren er tilstede – også en kende mere end man måske er vant til, hvis man sammenligner med de lidt sødere Pinot Gris fra varme årgange fra Alsace. Men syren er på ingen måde dominerende og knusende. Den får frugten til at virke frisk, mens vinens mineralske noter giver en smule dybde til en ellers ligefrem og simpel vin – og hvem har sagt at simpel ikke også kan være godt, for det er det her!

Se yderligere vinbeskrivelse her..

Producenten

Tenuta Grimani er placeret ved foden af Lessini bjergene i den frugtbare Roncà dal med dens basaltiske jorde af vulkansk oprindelse, der tilfører en umiskendelig mineralitet og krydderi til vinene.

Cavaggioni familien er stolt af at kende deres vine, og personligt følge hver fase i produktionen. De sætter deres ansigter på Tenuta Grimani navnet, og tager ejerskab for de vine, der er et resultat af deres arbejde.

Læs mere om producenten her..

Det siger anmelderne om vinen:

Houlbergs Vinblog: 3.5/7 points - se anmeldelse her. (NB: Anmeldt i årgang 2016)

Årgang
2019
Land
Italien
Område
Veneto
Dyrkningsmetode
Druesorter
100 % Pinot Grigio
Drikkemoden
2020-2021
Anbefales til
Lette forretter med mager dampet hvid fisk, friske sommersalater - gerne med skaldyr.
Flaskestørrelse
75 cl
Alkoholprocent
12.5 %
Antal pr. kasse
6
Producent
Vinbeskrivelse