Barbera d'Alba DOCG 2019, La Ca Növa

DKK 102,00

Om vinen

Vinen er spontangæret med de naturligt forekommende gærceller på druerne. Vinen ligger på fad i 1 år og 6 måneder på flaske før frigivelse. Der tilsættes minimum af svovl i processen og vinen er ufiltreret.

I glasset fremstår vinen med en dyb rubinrød farve. Vinen strutter af saftig frugt, hvor især brombær og multebær træder frem. Cremede noter af mælkesyre bringer tankerne hen på frugtyoghurt med friske bær. Tilsæt hertil et lille pift af vanilje og bark. Vinen har en yderst behagelig mundfornemmelse hvor især frugten er i højsædet. Perfekt doseret, kølig og balanceret frugtsyre giver vinen en levende fornemmelse i munden.

Læs mere om vinen her...

Om producenten

Pietro, Giulio og Franco er "Rocca brødrene", trioen bag vinene fra La Ca’ Növa. På trods af at de er 4. generation, var det først i 70'erne at de begyndte at lave vine i eget navn. Huset ejer 12 hektar i hjertet af Barbaresco - 10 beplantet med nebbiolo, resten med hhv. barbera og dolchetto.

Deres tilgang til dyrkning af vin er at gribe så lidt ind i naturen som muligt med omhyggelig opmærksomhed på at anvende de rette dyrkningsteknikker. Dvs. ingen brug af sprøjtegifte - kun naturgødning, håndplukkede druerne, spontangæring og uden temperaturkontrol. Vinene er ufiltrerede og med minimale mængder af svovl.

Læs mere om producenten her...

Det siger anmelderne om vinen

Houlbergs Vinblog: 5/7 points - læs hele anmeldelsen her... NB; Anden årgang

"Smagsmæssigt er det også en saftig, mørk og rustik vin med en fin, syrlig nerve. Der er pænt med krydderier, blommer, kirsebær … med lækker syre og svag bitterhed. Eftersmagen er samtidig voldsom lang. Saftig Barbera med et let, bittert og smagfuldt bid."


Flaskehalsen: 5/6 stjerner el. 88 points
- læs hele anmeldelsen her... NB: Anden årgang

"La Ca’ Nova har lavet en Barbera med masser af frugtdybde, og som er lidt blødere end flertallet af Barberaer... her er lidt mere sødme, lidt flere krydderier – men det er stadig enormt balanceret og veldrejet."

Årgang
2019
Land
Italien
Område
Piemonte
Dyrkningsmetode
Druesorter
100 % Barbera
Drikkemoden
2021-2026
Anbefales til
Tapasretter med saltet kød, andebryst, oksekød og mørke gryderetter
Flaskestørrelse
75 cl
Alkoholprocent
14,5 %
Antal pr. kasse
6
Producent