Valpolicella Classico Superiore DOC 2018, Il Sasso

DKK 148,00

Om vinen

Druerne til denne vin kommer fra marker i 300 meters højde, der overvejende vender mod syd. Jorden er meget ujævn og indeholder meget 'calcarenite gialla', som er gullige kalkstensaflejringer, som indeholder mange fossiler af muslingeskaller. Druerne til denne vin plukkes i hånden når de er perfekt modne, og de afstilkes og gærer 1 måned, hvorefter de presses blidt og mosten fyldes på ståltanke og lagrer minimim 1 år. Vinen filtreres ikke, og der tilsættes kun en lille smule svovl inden den hældes på flaske, hvor den lagrer 6 måneder ekstra. Dette er en meget intens gengivelse af friskheden i druerne fra Valpolicella.

Granatæblefarvet vin der dufter af røde frugter, jord og krydderier. Vinen er elegant med lette tanniner. Smagen er saftig og medium fyldig med kirsebær, peber, røg, blomme og ribs og den har en frisk syre, der får vinen til at være i fin harmoni. Vinen har godt af lidt luft inden servering.

Om producenten

Ifølge Stefano Bellamoli begynder det hele i vinmarken, hvor han helt fra begyndelsen har arbejdet efter økologiske principper, og målrettet arbejdet med at øge biodiversiteten i vinmarkerne og forbedre jordens vitalitet. Der er plantet vilde planter i vinmarken og brugen af grøn gødning har skabt et frugtbart miljø, hvor der dyrkes Corvina, Corvinone og Rondinella druer. Società Agricola Il Sasso har 10 ha i området Valpolicella Storica.

Læs mere om producenten her...

Årgang
2018
Land
Italien
Dyrkningsmetode
Druesorter
45% Corvina, 35% Corvinone og 20% Rondinella
Drikkemoden
2021-2024
Anbefales til
Kødretter
Flaskestørrelse
75 cl
Alkoholprocent
13,5%
Antal pr. kasse
6
Producent