|
Invitation til vinbutikken fredag den 12/9-2025
|
|
Hej,
Der holdes åbent i vinshoppen fredag den 12/9-2025 fra 16.00 - 18.00 på Sverigesvej 12, Skanderborg.
Vi vil servere 2 hvidvine og 4 rødvine (se nedenfor).
Husk at der gives 5 % rabat til medlemmer, også ved køb i butikken.
Husk at kunder der ikke har mulighed for eller tid til det, kan købe vin i vores webshop. Fri fragt ved køb for 1000 kr, ellers 59 kr fragt.
Tilstede: Henrik og Michael
Mvh. Italux teamet
|
|
Colline Teatine IGP bianco 2022, Di Sipio
|
|
Om vinen
Druerne vokser i 300 meters højde over havets overflade. Der høstes i hånden og druerne bringes med det samme tilbage til vingården hvor kun de bedste druer indgår i den færdige vin. Vinen lagres på ståltank og efterfølgende på flaske.
Vinen har en lys gylden farve med kraftige grønne refleksioner. Duft af stikkelsbær, nyslået græsplæne, citrongræs samt modne tropiske frugter. Bouqueten byder også på krydrede og urtede noter af frisk salvie og en smule anis. Vinen virker i munden indsmigrende og behagelig. Frugten er frisk og sprød, og giver vinen som helhed en dynamisk, men stadig utrolig harmonisk smag.
Læs mere om producenten her...
Det siger anmelderne om vinen
"Smagen er præcis i samme boldgade … lidt småfyldig med både tropisk frugt, citroner, lemon og skal fra en lemon, blomster og det gør samlet set vinen meget frisk med en lidt olieret fyldighed. Den friske side kombineret med lidt bitterhed giver vinen godt med charme, karakter og er samtidig meget harmonisk. 91 point."
Pris 99 kr
|
|
|
Sauvignon Blanc DOC 2023, Le Monde
|
|
Om vinen
Le Monde’s Sauvignon Blanc DOC 2023 er en fremragende repræsentation af Friuli-Venezia Giulias terroir. Med sin friske, frugtige profil og fine balance mellem syre og smag er det en vin, der vil falde i manges smag.
Vinen præsenterer sig i glasset med en lys, strågul farve, som reflekterer vinens friskhed og ungdom.
Vinen har en intens og kompleks bouquet. Noter af tropiske frugter som passionsfrugt og ananas blander sig harmonisk med hints af grønne æbler, fersken og noter af friske urter og græs.
På ganen er vinen sprød og livlig, med en velafbalanceret syre, der giver den en forfriskende karakter. Smagsnoterne følger næsens indtryk med en dominans af tropiske frugter og en lang, mineralsk finish, der giver et behageligt og vedvarende indtryk.
Sauvignon Blanc DOC 2023 er alsidig i madparring og fungerer fremragende med fiskeretter, skaldyr, lette pastaretter med grøntsager samt friske salater. Dens friskhed gør den også ideel som aperitif.
Det siger anmelderne om vinen
Houlbergs Vinblog: 4,5/7 points - læs hele anmeldelsen her...
"Det er duftmæssigt ikke sylespids Sauvignon Blanc loaded med grøn peber samt tonsvis af græs, men en mere omgængelig, frugtrig, frisk og let fyldig med en lidt olieret fornemmelse. Frugten er klart tropisk med æblemost, fersken og abrikos suppleret med en smule hyld. Der kommer også lidt små noter af tørre nødder.
I munden er der også fylde … har denne småfede sødbitre noter, der minder om kandiseret grape, syltede og saltede citroner, der samlet får giver dig i nakken … syrlig, bitter og ganske frisk med svag olieret fornemmelse … pågående og bestemt interessant. 89 point."
Pris 109 kr
|
|
|
Calosso "Gamba di Pernice" DOC 2021, Piero Bussi
|
|
Om vinen
Gamba di Pernice (Gamba Rossa) er en genopdaget arv af en af Piemontes ældste druesorter, som har fået sit navn på grund af den særlige røde farve på druestilken.
Calosso DOC, en af Italiens mindste appellationer, blev oprettet i 2011, mere end 20 år efter at denne gamle sort, som desværre var gået tabt i det 20. århundrede, indtil den blev genopdaget i 1990'erne, var vendt tilbage til Calosso kommune.
Visuelt har Calosso en smuk, medium rubinrød farve; det er en meget karakteristisk vin i næsen, præget af intense krydrede og balsamiske aromaer, der minder om grøn peber og andre orientalske essenser, med en frugtighed, der hovedsageligt udtrykkes i aromaerne af marmelade og kirsebær under spiritus. På tungen udtrykker den sig med bløde tanniner og en medium fylde, som skyldes det lave alkoholindhold (13 % - 13,5 % VOL), der giver vinen en utrolig drikkevenlighed.
En elegant, langtidsholdbar vin med stor kompleksitet, som har et lagringspotentiale på 5-15 år, afhængigt af årgangen.
Læs mere om producenten her..
Det siger anmelderne om vinen:
Houlberg - 5/7 stjerner - se anmeldelse her..
"I næsen er det en utrolig blomsterrig vin … ren blomsterbutik, blomsterpollen suppleret med noget balsamico, men klart lettere i stilen end den foregående vin på Barbera. Den er parfumeret, men fortsat ret tæt i aromaerne, har grønne noter, grønne grene og alt virker luftigt, let og med god nerve.
Sådan smager vinen faktisk også … let, lys, blomstret og let parfumeret med lys frugt af hindbær, ribs og tørre krydderier, lyse tanniner, som ikke bider særligt voldsomt, men dermed bliver det en let, frisk og letløbende, som en kapabel tørstslukker. 91 point."
Pris 115 kr |
|
|
Dolcetto d'Alba DOC 2023, La Ca Növa
|
|
Om vinen
Dyb rødlilla farve. I næsen er den kraftig, frisk og med aromaer fra røde og blå bær, blommer, violer og lakrids. Smagen er klassisk Dolchetto med medium fylde, fine tanniner og en frisk syre. Vinen har noter af brombær, ribs, røde kirsebær, blommer og krydderier. I Italien er Dolchetto en god hverdagsvin.
Om producenten
Pietro, Giulio og Franco er "Rocca brødrene", trioen bag vinene fra La Ca’ Növa. På trods af at de er 4. generation, var det først i 70'erne at de begyndte at lave vine i eget navn. Huset ejer 12 hektar i hjertet af Barbaresco - 10 beplantet med nebbiolo, resten med hhv. barbera og dolchetto.
Deres tilgang til dyrkning af vin er at gribe så lidt ind i naturen som muligt med omhyggelig opmærksomhed på at anvende de rette dyrkningsteknikker. Dvs. ingen brug af sprøjtegifte - kun naturgødning, håndplukkede druerne, spontangæring og uden temperaturkontrol. Vinene er ufiltrerede og med minimale mængder af svovl.
Læs mere om producenten her...
Det siger anmelderne om vinen:
Vinous: 89 points
Pris 115 kr
|
|
|
Barbera D'Alba DOC Pierin 2019, Ada Nada
|
|
Om vinen
Vinstokkene til denne vin er 40 år gamle og gror på kalkholdige marker omkring Rombone-området i Treisa - alle med sydøstlig eksponering. Jorden er gammel maritimt hævet havbund og undergrunden er rig på hvid mergel og en smule ler. Vinen er ufiltreret og ligger 10-12 måneder på fad efterfulgt af 3 måneders flaskelagring.
Vinen har en flot og dyb rubinrød farve. Duften er pakket med frugt. Multebær og brombær springer op af glasset, mens syrlige noter af mælkesyre og fadlagret balsamico skaber dybde og kontrast til den frugtige næse. Frugten, det lave tanninindhold og den høje syre giver smagen et læskende og saftigt løft som understøttes med et krydret twist af sort peber på vinens finish.
Læs mere om producenten her...
Det siger anmelderne om vinen:
Houlberg: 5/7 points
"I smagen kommer der bare vildt meget frugt frem ... igen er det kirsebær, tranebær, hindbær og ribs suppleret med en letbitter smag som Campari og syltet lemon, der bidrager med vild friskhed, finesse og nerve, hvilket giver en bedårende og frisk Barbera, der på ingen måder virker hverken tung eller vamset ... shit det er godt, så jeg ender på 90 point."
Pris 99 kr
|
|
|
Vino Nobile di Montepulciano DOCG 2019, Villa Sant Anna
|
|
Om vinen
Produktionen af Vino Nobile di Montepulciano DOCG begyndte i 1993 i overensstemmelse med områdets bedste traditioner og de høje kvalitetskrav, der stilles til et så berømt produkt. Med det formål at opnå en vin af høj kvalitet er Vino Nobile di Montepulciano et unikt og raffineret produkt.
Villa Sant'Annas Nobile di Montepulciano er lavet af Sangiovese 85% og Merlot, Mammolo, Canaiolo og Colorino 15%. Der høstes fra 17. september til 9. oktober. Vinmarken ligger i en højde af 260/320 meter over havet og er sydvestvendt.
Dette vin gærer i tanke med 20 dages maceration ved en temperatur på højst 30 °C og lagres i to år på små og mellemstore franske egetræsfade i Villa Sant'Annas underjordiske kældre ved en konstant temperatur. Efter aftapning lagres den i flasker i mindst et år i et klimatiseret miljø.
Vinen er en toscansk rødvin med stor elegance og kompleksitet. Den har duft af moden rød frugt, tørrede violer og et strejf af mørke krydderier. I munden er den saftig, varm og rund og en eftersmag med komplekse smagsnoter.
Det siger anmelderne om vinen:
Houlberg - 5,5/7 stjerner - se anmeldelse her..
"I munden er det en balanceret og frugtrig vin, der stadigvæk føles ganske ungdommelig. Frugten er levende, tør og endda citruspræget med bitter lemon og citroner, der følger brombær, syrlige kirsebær, sorte kirsebær og blommer undervejs. Der er vildt tørre tanniner, der sætter sig på fortænderne og alt er rundt og høj klasse fornægter sig sgu ikke. 93 point."
Pris 199 kr
|
|
|