Ny leverandør: Destro Vini

Destro Vini ligger i 750 meters højde på nordsiden af Etna mellem byerne Randazzo og Passopisciao. Antonino Destro er ejer af stedet, som han overtog i 2002, hvor han startede genopretningen af marker og bygninger på stedet, som daterer sig tilbage til 1897. Vineriet er nu udstyret med det nyeste udstyr og kan derfor styre vinificeringsprocessen, så der produceres vine af høj og ensartet kvalitet.

Det der gør denne vinproducent speciel, er at de fokuserer på de 2 lokale Etna druer, sort Nerello Mascalese og hvid Carricante. Derudover bruger de kun vinfadene 2 gange, hvorefter de returneres til den franske producent. Af de 2 druesorter produceres 12 forskellige vine, der alle har deres egen individuelle karakter. Faktisk producerer de 13 vine, men Brut’en, der lagres 96 måneder er ikke på hjemmesiden.

Der dyrkes 9 ha og produceres ca. 75.000 flasker om året fordelt på hvidvin, rødvin og mousserende vine. De er særligt kendte for deres produktion af Metodo Classico vine, hvor de har et bredt udvallg.


Vi har valgt 4 vine til vores sortiment:

1. Terre Siciliane Bianco Nausica IGT 2020
Farven er gylden med grønne reflekser, og vinen har en frisk duft af citrus og hvide blomster. Smagen er mineralsk med en god syre og friske noter af citrusfrugter, hvide ferskner og honning. Minder smagsmæssigt om vine fra Chablis.
https://italux.dk/hvidvin/sici...

2. Etna Rosso Aspide DOC 2015
Farven er rubinrød, og vinen har en klar og frugtig duft modne kirsebær. Smagen er frisk og samtidig silkeblød med vulkanske og mineralske noter og røde frugter. Vinen har en delikat lethed, en frisk syre og diskrete tanniner.
https://italux.dk/roedvin/sici...

3. Etna Rosso Aithos DOC 2015
Farven er som røde kirsebær, og duften åbner harmonisk med noter af sortbær, blåbær og hindbær. Smagen er kompleks og fyldig med mørke vulkanske jordtoner og mørkerøde frugter. Vinen er meget harmonisk og har fine tanniner og en frisk syre.
https://italux.dk/roedvin/sici...

4. Etna Metodo Classicio Saxinigra Brut 2017
Farven er transparent med gule reflekser, og vinen har en kompleks duft med noter af smør, mandler og citrusfrugter. Boblerne er mange og fine og giver vinen en frisk smag. Smagen er frisk og harmonisk og med betydelig finesse. Et godt og prisbilligt alternativ til Champagne.
https://italux.dk/bobler/etna-...