Velkommen

Alkohol sælges kun til personer over 18 år, så bekræft venligst din alder.


Er du fyldt 18 år?
Italienske kvalitetsvine
Direkte import
Fri fragt over kr. 1.000
Gavi Rovereto 2023 DOCG, Picollo Ernesto

Gavi Rovereto 2023 DOCG, Picollo Ernesto

DKK 85,00

Om vinen

Druerne til denne vin gror i en højde på 250-300 meter. Vinstokkene er 65 år gamle. Cortese er en klassisk hvid drue fra Piemonte. Cortese druen er ikke så kendt, hvilket ikke er retfærdigt, da druen både har tørhed, frugt og syre. I kombination med den lerholdige jord i Gavi resulterer det i vine med god mineralitet og en flot struktur. Druerne høstes i hånden, og vinen lagres 6 måneder på ståltanke.

Farven er strågul og vinen har en frugtig duft med toner af ananas, fersken og andre tropiske frugter. Smagen er fyldig med aromatiske noter. Vinen er meget harmonisk og den har en god struktur. Et virkeligt godt glas vin til prisen.

Om producenten

Ernesto Picollo er placeret i de smukke bakker over byen Gavi, og blev grundlagt af Lorenzo Picollo i 1945, og ejes nu af tredie generation, barnebarnet Gianlorenzo Picollo og hans kone Silvia.

Vinmarkerne dækker et areal på 16 ha. og er udelukkende tilplantet den hvide Cortese drue. Markerne ligger 260 meter over havet og vender primært mod syd, og har gavn af det lokale klima som typisk for det sydlige Piemonte ofte får en frisk og kølig brise fra Middelhavet.

Læs mere om producenten her


Det siger anmelderne om vinen:

Houlberg - 5/7 stjerner - se anmeldelse her..
"Hvor dufter den dog fremragende … virker fyldig, let olieret og parfumeret. Det er som at få en tropisk storm i hovedet og den har ananas, mango, fersken og pærer med sig. Derudover fornemmer man også lidt tørristede nødder, lidt sødme og virker attråværdig samt adorabel.

Smagen er nærmest og et intimt møde mellem en eksotisk frugt samt en hel blomsterbutik. Vinen virker cremet, blød og småbuttet med pærer, ananas, fersken og en smule lemon. Der kommer også en smule hvid peber og let sødme, hvilket gør den omgængelig samt venlig men med en nørdet vinfuge i panden. Det smager sgu da tæskelækkert. 92 point."

Årgang
2023
Land
Italien
Område
Piemonte
Druesorter
100 % Cortese
Anbefales til
Forretter
Alkoholprocent
12,5 %
Antal pr. kasse
6
Producent