Denne Riserva Q er derimod lavet på 100% Sangiovese og en en vin, som udelukkende laves i de bedste år. Det er vel en luksusudgave af husets Querciolo … men som med vinen Querciolo kommer druerne fra nogle af husets marker i 300 meters højde, hvor stokkene er plantet i år 2000.

Som nævnt sker arbejdet i vinmarken ud fra biodynamisk tilgang, hvor man tilstræber at skabe en bred biodiversitet omkring selve vinstokken uden brug af sprøjtemidler og pesticider. Vindruerne omgives hver morgen af en tæt tåge, som indhyller hele vinmarken. Dette skaber perfekte betingelser for at udvikle botrytis i druerne, hvilket jo ellers mest ses fra søde dessertvine, som fx i vine som Sauternes fra Bordeaux eller søde vine på Riesling.

Botrytis er en ædelråd, som tilfører druerne ekstra sødme, da indholdet af vand i druerne formindskes, mens sukkerindholdet forbliver intakt. Det vil man normalt gerne undgå i rødvine, da de pga. af bl.a. højere PH-værdi øger risikoen for, at vinen kommer til at udvikle yderligere og uønsket bakteriel infektioner.

Derfor er dette fænomen sjældent anvendt i rødvine, men det gør Voltumna med både Querciolo og denne Riserva Q. Vinen er lavet efter en filosofi om, at selve vinificeringen skal ske så naturligt som muligt. Det betyder i praksis at man anvender spontangæring på druernes egne gærceller og alene en smule svovl under selve vinificeringen, men dog i meget små mængder … beskedne 13 mg. pr. liter i denne vin. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på små egefade og de bedste fade bliver til Riserva Q.

WAUW for s…. og pardon my french eller næsten. Men der er sgu skrald på drengen. Det er øko-bio, svedig landmand, mødding, garvet læder og kogte nødder. Frugten er godt moden og måske endda også på vej videre … næsten lidt småoxideret. Det er kirsebær, blommer, ribs, violer og tør tobak.

I kæften er det mundsmeltende godt og vinen hænger bare i lang, lang, lang tid efter, at du har synket. Det er så rundt, modent, elegant med let pibetobak, lyse kirsebær, ribs, nødder og har næsten sart og fin aristokratisk syre og en tussegammel balsamicoeddike. Til prisen er det et fund, men formentlig er det ingen kældervin, men en vin, som man nu bare knuselsker. 94 point.

Vi skal nu atter for en stund tilbage til smukke og dygtige Giulia Di Sipio på Azienda Agricola Nicola Di Sipio i byen Ripa Teatina i Chieti-provinsen i Abruzzo … og nu er det med en 2018 Montepulciano d’Abruzzo Riserva.

Montepulciano druerne kommer fra vinstokke, der er plantet i omkring 300 meters højde over havets overflade. Druerne høstes i hånden og bringes med det samme tilbage til vingården, hvor Giulia herefter kun udvælger de bedste druer. Mosten macererer længe på skindet, og dette ses tydeligt på den mørke og ekstrakteret farve den færdige vin får. Vinen lagrer både på ståltank og fad.

I glasset er det en mørk og kraftig vin … og det er duften skam også, for der er både kirsebær, hindbær og blommer med en lidt fyldige og marmeladeagtige side, men det opvejes til fulde af en luftig, let og fin syre, blomster, violer og en næsten nebbiolosk strenghed. Men der er også noget svag fadpræg med vådt træ, kakao, ristede noter og kaffegrums og let vanilje.

Smagsmæssigt har vinen en lidt vamset og syltetøjsagtig fornemmelse, en moden, mørk og solmoden frugt med brede hofter, små deller og sødlig fedme, men samtidig har vinen en stor tørhed og den går også igennem i tanninerne, der får munden til at tørre ud i et kort øjeblik. Igen er det syren, der holder vinen så fint balanceret med stor længde i eftersmagen. 92 point.

Læs mere her...

Vinen er dejlig lys og transparent i glasset, som udsender små røgsignaler af blomster, knuste, tørrede rosenblade, garvet læder, teaktræ, linolie med en lille dekadent note.

Frugten er både jordbær, hindbær og tranebær … men så kommer der – på akkurat samme vis som 2018’eren – nogle ristede noter, nærmest ristede nødder, lidt peanuts, appelsinskal, vanilje samt et sødligt element.

I munden mærker du omgående, at der er langt mere tyngde end i foregående Langhe Nebbiolo, som næsten virker mere vandet, men trods denne tyngde, som er det fortsat let, luftigt, lyst og legesygt, så dermed får du denne feminine, sart og fine friskhed, der samtidig får følgeskab af lidt bitterhed med tebreve, Campari, lemon, hvid peber og så – need I say – tørre og strenge tanniner, der lige udtørrer din mund på bedste Nebbiolo facon. 95 point.

Læs mere her

Den sidste Venturini Massimino gav varme helt ned i lilletåen, for det var selvfølgelig en Amarone … Campomasua Amarone della Valpolicella Classico 2016 med en varm højoktan på ikke mindre end 16,5%.

Nu er der skruet helt op for bluset, men det er heldigvis uden, at tingene bliver vulgære. Allerede i glasset er vinen ikke kulsort, men har en moden, fin farve og duftmæssigt en moden, dyb frugt med en smule tørret frugt, kirsebær, svesker, lidt nødder, chokolade, engelsk lakrids, violer, blomster og så alligevel samtidig en vis luftighed, som virkelig løfter vinen godt op i niveau.

I munden mærkes alkoholen faktisk mindre end i den foregående Massimino Rosso Verona, men det skyldes måske, at frugten virker mere moden, bedre balanceret med et lille portvinstouch, en syrlig og tyk balsamicoeddike, men samlet bliver det ikke en fed, overdone Amarone, men en livlig en af slagsen. Tanninerne er fortsat meget markante, men slibes stille og roligt af med årene. 93 point.

Læs mere her

Her smager jeg deres hvidvinen Indigeno Trebbiano, der er lavet på 100% Trebbiano fra stokke i 260-295 meters højde. Efter høst samt presning er vinen gæret alene med druernes helt naturlige gærceller i rustfrie stålkar. Efter endt fermentering er vinen så lagrer nogle måneder sur lie i ståltankene inden flaskningen. Der laves årligt 10.000 flasker af vinen.

Dejlig landlig aroma … faktisk en skøn aroma, der får lidt moralsk opbakning af lemon og grape med en smule bitterhed, en hel – eller to – buket blomster, lidt hasselnødder, kvæde samt en smådekadent, sødsyrlige duft.

I munden er der også godt med bitter lemon, citroner og umodne, grønne æbler, meget ren, mineralsk og frisk … hele vejen igennem med denne lette bitterhed, som bare holder og giver vinen et klart, rent og tørt bid. 91 point.

Læs mere her

WAUW … dejlig duft og virkelig en fin kombination af druerne giver en mørk og alligevel let vin med brombær, sorte kirsebær, blommer og samlet lidt fyldig i frugten, men derudover ha vinen en frisk, livlig og næsten luftig syre, som hiver den modsatte vej. Det suppleres så med svage noter fra fadene … vanilje, lakrids, tobak og derudover læder og en anelse tørrede blomster.

Smagen sidder sgu også lige i skabet og gør, at denne Montefalco Rosso skiller sig ud i mængden. Som sidst giver Sagrantino druerne vinen nogle tørre og potente tannier, som virkelig mærkes i munden, men de kommer sammen med en ren og klar syre samt en frugt, der virker lysere end i duften … kirsebær, hindbær og ribs. Det giver en frisk vin med både en let bitterhed, en let sødme, de tørre og faste tanniner og rigtig god balance. Det er sgu godt skruet sammen og prismæssigt en rigtig lille prisbasker.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster ganske beskedne 95 kr. , hvilket er et rigtigt godt køb.

Læs mere her

Der er skruet på stort set alle knapper i denne italienske rødvin, der er sat sammen af Cabernet Sauvignon, Merlot og Barbera-druer. En meget ambitiøs vin, der har fået 30 måneder på fad, inden den er tappet på flaske. Den har snart 10 år på bagen, og med sin robuste og storladne stil er det en vin, der vil rigtig meget.

Måske også en smule for meget efter min smag, for det bliver til en massiv smagsoplevelse, hvor jeg savner en smule mere plads til de enkelte nuancer. Det er en flot og god vin, men den kræver noget rødt og smagsintenst kød ved sin side.

Læs mere her

Det er virkelig power med power på, når denne italienske basse-vin folder sig ud i glasset. Den kommer fra Umbria-området og er lavet på druesorten Sagrantino, der ikke er blandt dem, vi ret ofte støder på. 

Alkoholprocenten er på 15, og vinen optræder med en massiv duft med masser af frugt og modenhed. Her er masser af det hele – både syre, sødme, frugt, krydderi og alkohol, og efter tre år på egetræsfade og to år i flaske, blev den frigivet – men har siden fået en masse ekstra år på flaske.  Det betyder, at den mørke vin optræder med et let brunligt skær i glasset, og samtidig – og først og fremmest – betyder det at de mange nuancer er faldet ret fint til ro med hinanden.

Det er komplekst og næsten voldsomt, så der skal en smagsbombe af en tallerken ved siden af. For det her er i sandhed en vin med lag-på-lag og masser af struktur at gå på opdagelse i.

Læs mere her