Vinen er dejlig lys og transparent i glasset, som udsender små røgsignaler af blomster, knuste, tørrede rosenblade, garvet læder, teaktræ, linolie med en lille dekadent note.

Frugten er både jordbær, hindbær og tranebær … men så kommer der – på akkurat samme vis som 2018’eren – nogle ristede noter, nærmest ristede nødder, lidt peanuts, appelsinskal, vanilje samt et sødligt element.

I munden mærker du omgående, at der er langt mere tyngde end i foregående Langhe Nebbiolo, som næsten virker mere vandet, men trods denne tyngde, som er det fortsat let, luftigt, lyst og legesygt, så dermed får du denne feminine, sart og fine friskhed, der samtidig får følgeskab af lidt bitterhed med tebreve, Campari, lemon, hvid peber og så – need I say – tørre og strenge tanniner, der lige udtørrer din mund på bedste Nebbiolo facon. 95 point.

Læs mere her

Den sidste Venturini Massimino gav varme helt ned i lilletåen, for det var selvfølgelig en Amarone … Campomasua Amarone della Valpolicella Classico 2016 med en varm højoktan på ikke mindre end 16,5%.

Nu er der skruet helt op for bluset, men det er heldigvis uden, at tingene bliver vulgære. Allerede i glasset er vinen ikke kulsort, men har en moden, fin farve og duftmæssigt en moden, dyb frugt med en smule tørret frugt, kirsebær, svesker, lidt nødder, chokolade, engelsk lakrids, violer, blomster og så alligevel samtidig en vis luftighed, som virkelig løfter vinen godt op i niveau.

I munden mærkes alkoholen faktisk mindre end i den foregående Massimino Rosso Verona, men det skyldes måske, at frugten virker mere moden, bedre balanceret med et lille portvinstouch, en syrlig og tyk balsamicoeddike, men samlet bliver det ikke en fed, overdone Amarone, men en livlig en af slagsen. Tanninerne er fortsat meget markante, men slibes stille og roligt af med årene. 93 point.

Læs mere her

Her smager jeg deres hvidvinen Indigeno Trebbiano, der er lavet på 100% Trebbiano fra stokke i 260-295 meters højde. Efter høst samt presning er vinen gæret alene med druernes helt naturlige gærceller i rustfrie stålkar. Efter endt fermentering er vinen så lagrer nogle måneder sur lie i ståltankene inden flaskningen. Der laves årligt 10.000 flasker af vinen.

Dejlig landlig aroma … faktisk en skøn aroma, der får lidt moralsk opbakning af lemon og grape med en smule bitterhed, en hel – eller to – buket blomster, lidt hasselnødder, kvæde samt en smådekadent, sødsyrlige duft.

I munden er der også godt med bitter lemon, citroner og umodne, grønne æbler, meget ren, mineralsk og frisk … hele vejen igennem med denne lette bitterhed, som bare holder og giver vinen et klart, rent og tørt bid. 91 point.

Læs mere her

WAUW … dejlig duft og virkelig en fin kombination af druerne giver en mørk og alligevel let vin med brombær, sorte kirsebær, blommer og samlet lidt fyldig i frugten, men derudover ha vinen en frisk, livlig og næsten luftig syre, som hiver den modsatte vej. Det suppleres så med svage noter fra fadene … vanilje, lakrids, tobak og derudover læder og en anelse tørrede blomster.

Smagen sidder sgu også lige i skabet og gør, at denne Montefalco Rosso skiller sig ud i mængden. Som sidst giver Sagrantino druerne vinen nogle tørre og potente tannier, som virkelig mærkes i munden, men de kommer sammen med en ren og klar syre samt en frugt, der virker lysere end i duften … kirsebær, hindbær og ribs. Det giver en frisk vin med både en let bitterhed, en let sødme, de tørre og faste tanniner og rigtig god balance. Det er sgu godt skruet sammen og prismæssigt en rigtig lille prisbasker.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster ganske beskedne 95 kr. , hvilket er et rigtigt godt køb.

Læs mere her

Duftmæssigt er det absolut en let Valpolicella Classico Superiore, men nu med mere bundtræk og dybde end den forrige roséfarvede Valpolicella Classico. Der er mere rødvin over tingene her med lette røde bær, lyse kirsebær, brombær og blommer. Samtidig er der vildt mange blomster, der springer ud i næsen. Det suppleres af lidt blæk, røg, muldjord og let søde krydderier.

I munden har vinen også lette gener … her med mere spark, kant og bid. Den har en ren, stringent, lys, fin og energisk smag, hvor frugten bare er så frisk med en livlig syre. Det er bid i frugten, ribs, rønnebær og måske endda også lidt granatæbler. Tanninerne er klart mindre tydelige, men jeg elsker sgu denne lette side af Valpolicella.

Læs mere her 

Castelfeders Pinot Nero Buzhholz 2019 er lidt lysere i glasset end Glen, mens duften har lidt af den samme animalske og landlige side, men her blot mere grøn, mens frugten fortsat er jordbær, kirsebær, mens fadpræget ikke mindre og knap så tungt. Det gør umiddelbart aromaerne mere renfrugtet og man dufter nærmest også pressede grønne blade, hvilket giver mere kant.

I munden er Buzhholz også lige en tand mere syrlig og grøn, men atter er det med en frisk, lys frugt med tranebær, rabarber, hindbær og jordbær, syrlige drops, grapebitterhed, bitre druekerner, peber, stringent syre. afdæmpede tanniner … og absolut bare godkendt.

Læs mere her

Der er skruet på stort set alle knapper i denne italienske rødvin, der er sat sammen af Cabernet Sauvignon, Merlot og Barbera-druer. En meget ambitiøs vin, der har fået 30 måneder på fad, inden den er tappet på flaske. Den har snart 10 år på bagen, og med sin robuste og storladne stil er det en vin, der vil rigtig meget.

Måske også en smule for meget efter min smag, for det bliver til en massiv smagsoplevelse, hvor jeg savner en smule mere plads til de enkelte nuancer. Det er en flot og god vin, men den kræver noget rødt og smagsintenst kød ved sin side.

Læs mere her

Det er virkelig power med power på, når denne italienske basse-vin folder sig ud i glasset. Den kommer fra Umbria-området og er lavet på druesorten Sagrantino, der ikke er blandt dem, vi ret ofte støder på. 

Alkoholprocenten er på 15, og vinen optræder med en massiv duft med masser af frugt og modenhed. Her er masser af det hele – både syre, sødme, frugt, krydderi og alkohol, og efter tre år på egetræsfade og to år i flaske, blev den frigivet – men har siden fået en masse ekstra år på flaske.  Det betyder, at den mørke vin optræder med et let brunligt skær i glasset, og samtidig – og først og fremmest – betyder det at de mange nuancer er faldet ret fint til ro med hinanden.

Det er komplekst og næsten voldsomt, så der skal en smagsbombe af en tallerken ved siden af. For det her er i sandhed en vin med lag-på-lag og masser af struktur at gå på opdagelse i.

Læs mere her