|
Invitation til vinbutikken fredag den 19/9-2025
|
|
Hej,
Der holdes åbent i vinshoppen fredag den 19/9-2025 fra 16.00 - 18.00 på Sverigesvej 12, Skanderborg.
Vi vil servere 2 hvidvine og 4 rødvine (se nedenfor).
Husk at der gives 5 % rabat til medlemmer, også ved køb i butikken.
Husk at kunder der ikke har mulighed for eller tid til det, kan købe vin i vores webshop. Fri fragt ved køb for 1000 kr, ellers 59 kr fragt.
Tilstede: Lars og Ole
Mvh. Italux teamet
|
|
Falanghina IGT 2021, Antica Enotria
|
|
Om vinen
Falanghina er en klassisk græsk drue, der i mange generationer er dyrket i Syditalien. Druen er kendetegnet ved duft og smag af eksotiske frugter og en god syre.
Vinen har en strågul farve med gyldne undertoner. Duften har toner af ananas og banan, og smagen er sprød med mineralitet og eksotiske frugter. Vinen har en dejlig friskhed og er godt sat sammen.
Vinen er lagret 6 måneder i ståltanke.
Om producenten
Historien om Antica Enotrias begynder med at Raffaele og hans kone Antonia beslutter at forlade deres hjemby drevet af ønsket om at arbejde på mere frugtbar jord, hvor de kan dyrke grøntsager og vinmarker. På landet i Cerignola købte de således gården og Masseria Contessa Staffa, en fornem bygning, der går tilbage til 1700-tallet.
Læs mere om producenten her...
Det siger anmelderne om vinen
Houlbergs Vinblog: 4,5/7 points - læs hele anmeldelsen her...
"I næsen er det en rank og frisk vin … som en letsaltet brise, som bærer en smule lærkeskud, citroner og en ganske lille smule ananas og umodne fersken, lidt appelsinskrald samt en snert af nogle søde krydderier.
Smagen er grønne og småsure æbler, nogle umodne pærer, lidt grapesaft, vandede citroner og en nærmest jernagtig mineralitet. Det er næsten saft fra hårdt opvredne sten … pivhård, pivfrisk og piv syrligt … men elsker denne stringent og flintede hårdhed, hvor man aldrig ville gætte på, at vinen er fra det varme Puglia. 90 point."
Pris 109 kr
|
|
|
Sauvignon Blanc DOC 2023, Le Monde
|
|
Om vinen
Le Monde’s Sauvignon Blanc DOC 2023 er en fremragende repræsentation af Friuli-Venezia Giulias terroir. Med sin friske, frugtige profil og fine balance mellem syre og smag er det en vin, der vil falde i manges smag.
Vinen præsenterer sig i glasset med en lys, strågul farve, som reflekterer vinens friskhed og ungdom.
Vinen har en intens og kompleks bouquet. Noter af tropiske frugter som passionsfrugt og ananas blander sig harmonisk med hints af grønne æbler, fersken og noter af friske urter og græs.
På ganen er vinen sprød og livlig, med en velafbalanceret syre, der giver den en forfriskende karakter. Smagsnoterne følger næsens indtryk med en dominans af tropiske frugter og en lang, mineralsk finish, der giver et behageligt og vedvarende indtryk.
Sauvignon Blanc DOC 2023 er alsidig i madparring og fungerer fremragende med fiskeretter, skaldyr, lette pastaretter med grøntsager samt friske salater. Dens friskhed gør den også ideel som aperitif.
Det siger anmelderne om vinen
Houlbergs Vinblog: 4,5/7 points - læs hele anmeldelsen her...
"Det er duftmæssigt ikke sylespids Sauvignon Blanc loaded med grøn peber samt tonsvis af græs, men en mere omgængelig, frugtrig, frisk og let fyldig med en lidt olieret fornemmelse. Frugten er klart tropisk med æblemost, fersken og abrikos suppleret med en smule hyld. Der kommer også lidt små noter af tørre nødder.
I munden er der også fylde … har denne småfede sødbitre noter, der minder om kandiseret grape, syltede og saltede citroner, der samlet får giver dig i nakken … syrlig, bitter og ganske frisk med svag olieret fornemmelse … pågående og bestemt interessant. 89 point."
Pris 99 kr
|
|
|
Montefalco Rosso DOC 2019, Adanti
|
|
Om vinen
Vinen dufter af kirsebær, syrlige blommer, læder, chokolade og balsamico. Smagen er mørk med friske røde bær, der suppleres af krydrede noter fra urter og lidt tomatstilk. Vinen har et uhyre lækkert tanninbid der giver vinen nerve og struktur og en frisk syre, der giver livlighed til smagen. Vinmarkerne ligger i 230 meter højde nær Bevagna i Umbrien. Druerne plukkes i hånden, og får lov at ligge og macerere (udbløde) i 28 dage, så farve, smagsstoffer og tanniner optages fra skallerne. Læs mere om producenten her..
Det siger anmelderne om vinen:
Houlberg - 4,5/7 stjerner - se anmeldelse her..
"Smagen er endnu bedre … har en dyb, intens frugt med lakrids og igen giver Sagrantino druerne vinen nogle tørre og potente tanniner, som virkelig mærkes i munden. Frugten er let solbær, sorte kirsebær, hindbær … der kommer også en snert peber og den tørre engelske lakrids og lakridsrod … og de sidder lang tid i munden bagefter, så dermed en rigtig fin lille Montefalco Rosso. 90 point."
Pris 105 kr
|
|
|
Chianti Classico DOCG 2019, Villa Pomona
|
|
Om vinen
Vi skal til den smukke by Siena, hvor Villa Pomona ligger på en bakke lidt nord for byen med en dejlig udsigt til Siena's tårne. Jorden er meget kalkholdig og giver vinen en god kompleksitet. Vinen lagres 8 måneder på fad.
Vinen har en herlig duft af ribs og røde kirsebær. Næsen er klassisk Chianti med urtede noter af grøn tomat-stilk og soltørrede tomater. Vinen er tør med god syre og tannin. Den virker frisk, og med samme rødfrugtige noter som i duften. Frugten går elegant hånd i hånd med smagen af krydderurter. Vinen besidder en knivskarp syre som giver vinen en fast og stringent fornemmelse i munden der varer ved.
Læs mere om producenten her..
Det siger anmelderne om vinen:
Houlberg - 4,5/7 stjerner - se anmeldelse her.. "I munden er det en syrlig, ren, stram og stringent Chianti, hvor frugten er også nærmest er ribs, rabarber og knuste hindbær, mens tanninerne er tørre og markante, men balanceres fint af frugtsødme, jern og svag bitterhed. God, fin og sgu fint skruet sammen. 90 point."
Pris 119 kr
|
|
|
Chianti Classico DOCG 2021, Casa Emma
|
|
Om vinen
Vinstokkene gror på bakker med kalksten, sten og ler i en højde af 420 meter over havet. Gæringen er malolaktisk i rustfrit stål, efterfulgt af 12 måneders lagring på 500-liters franske egetræsfade og yderligere 3 måneders lagring på flaske.
Intensiv rubinrød farve med violette reflekser. Duftnoter: liflig og frisk i næsen, præget af en meget intens duft af kirsebær og vilde bær med en fornemmelse af vanilje, der gør at vinen er harmonisk og ikke påtrængende. Vinen har en god struktur og fløjlsagtige tanniner med en vedvarende finish med god syre og mineralitet.
Det siger anmelderne om vinen:
Houlberg - 4,5/7 stjerner (anden årgang) - se anmeldelse her..
"Sikke da en dejlig duft … dyb, animalsk og landlig med en koncentreret frugt af kirsebær og kandiserede ribs, nogle kogte champignon, hæfteplaster, kardemomme og vanilje … samt lidt cedertræ.
Smagen hænger sgu også ret godt sammen. Den har en frisk, lettere mørk og koncentreret frugt, hvor det mest er kirsebær, der kommer frem suppleret med et lille peberbid. Syren er en kende rustik, men det passer meget godt ind i billedet på denne Chianti Classico, der absolut leverer varen uden noget bullshit. 90 point."
Pris 129 kr
|
|
|
Barbaresco Montestefano DOCG 2022, La Ca Növa
|
|
Om vinen
Druerne til denne vin vokser på ca. 40 år gamle stokke. Stokkene vokser i kalkholdig jord og sand. Montestefano er marken som leverer druerne til denne enkeltmarksvin. Vinen er spontangæret med de naturligt forekommende gærceller på druerne. Vinen ligger på fad i 2 år og 10 måneder på flaske før frigivelse. Der tilsættes et minimum af svovl i processen og vinen er ufiltreret. Der produceres ca. 6.500 flasker årligt af denne vin.
Vinen har en flot granatrød farve. Af husets Barbaresco'er er Montestefano den mest tætte i frugten. Dyb og bølgende kirsebærfrugt med karakterfulde aromaer af æteriske olier, hvor både kamfer og revet appelsinskal strømmer op af glasset. Pakket med smag fremstår de sprøde tanniner som indsvøbt i et tæppe af saftig rødfrugt. Det hele holdes godt sammen af vinens ekspressive mineralitet og ungdommelige syre.
Læs mere om producenten her...
Det siger anmelderne om vinen
Houlbergs Vinblog: 6/7 points - NB: Anden årgang - læs hele anmeldelsen her...
"Vinen er så fint balanceret med mineraler, en frugt med ribs, hindbær, rabarber med stor friskhed. Det er sgu fortsat vildt, at man kan få sådan en enkeltmarks Barbaresco til lige omkring tohundrede kroner."
Flaskehalsen: 4/6 stjerner el. 91 points - NB: Anden Årgang - læs hele anmeldelsen her...
"Det her en fin og enormt behagelig Barbaresco fra den superdygtige producent La Ca Nova... lidt mere stramt og ikke helt så elegant, selvom prisen er den samme."
Vinous: 93 points
Pris 295 kr
|
|
|