Velkommen

Alkohol sælges kun til personer over 18 år, så bekræft venligst din alder.


Er du fyldt 18 år?
Italienske kvalitetsvine
Direkte import
Fri fragt over kr. 1.000
Vino Nobile di Montepulciano DOCG 2017, Croce di febo

Vino Nobile di Montepulciano DOCG 2017, Croce di febo

DKK 199,00

Om vinen

Denne toscanske lækkerbisken er lavet på Sangiovese, canaiolo og colorino druer. Druerne kommer fra to vinmarker, Vigna la Pietra og Vigna Capuccini. Vinen gæres med naturgær i betontanke og ligger på fad i 24 måneder efterfulgt af 6 måneders flaskelagring. Der er en årlig produktion på 10.000 flasker af denne vin.

Farven er dyb rubinrød med svagt brunlige nuancer. Vinen har en behagelig duft af mørke kirsebær, læder og skovjordbær. Smagen er frisk med høj syre og velintegrerede tanniner. De mørke frugtnoter kombineret med en let bitterhed som fra bitre kirsebærsten smyger sig om tungen, mens den livlige italienske frugtsyre renser godt op i munden. Vinen har en god mængde tørstof, hvilket giver en lang og kompleks eftersmag.

Producenten

Croce di Febo er en ganske lille producent, der holder til i området omkring Montepulciano. Ialt dyrkes 4 ha fordelt på 2 marker. Markerne er præget af ler og kalksten. Ler er i stand til at holde på fugt og næringsstoffer i tørre perioder, og kalksten indeholder sedimenter, der gør planterne i stand til at udvikle duftende druer med en god struktur.

Markerne dyrkes biodynamisk, og der forfølges et princip om bæredygtig produktion, så det klassiske Toscanske landskab kan bevares. Der er aldrig tilført kunstig gødning på disse marker, i stedet anvendes princippet om grøngødning, hvor der sås grønne planter mellem vinstokkene, der så tilfører jorden organiske næringsstoffer.

Druerne gærer spontant med vildgær, så der er et element af naturlig tilfældighed i vinens udvikling.

Læs mere om producenten her ...


Det siger anmelderne om vinen:

Houlberg - 5/7 stjerner - se anmeldelse her..
"Smagen er dog slet ikke så mørk som duften, for vinen har en lysere og meget frisk nerve, hvor frugten mere er hindbær, kirsebær samt brombær, en svag tør bitterhed suppleret med sort te, champignon, jern og giver et frisk bid. Den har okay bløde tanniner, men virker klart meget tør, tannisk, jernholdig og bitter … flot smag. Dermed klart 92 point og 5 tomler."

Årgang
2017
Land
Italien
Område
Toscana
Dyrkningsmetode
Druesorter
90 % Sangiovese, 10 % andre druer
Drikkemoden
2022-27
Anbefales til
Kødretter
Flaskestørrelse
75 cl
Alkoholprocent
13,5 %
Antal pr. kasse
6
Producent