Velkommen

Alkohol sælges kun til personer over 18 år, så bekræft venligst din alder.


Er du fyldt 18 år?
Italienske kvalitetsvine
Direkte import
Fri fragt over kr. 1.000

ESSENSEN AF IL SASSO

Vine lavet i vinmarken og ikke i kælderen


ANTAL HEKTARER MED VIN: 10 ha
DYRKNINGSMETODE: Bæredygtig
TYPER AF DRUER: Corvina, Corvinone, Rondinella

Om Il Sasso

Ifølge Stefano Bellamoli begynder det hele i vinmarken, hvor han helt fra begyndelsen har arbejdet efter økologiske principper, og målrettet arbejdet med at øge biodiversiteten i vinmarkerne og forbedre jordens vitalitet. Der er plantet vilde planter i vinmarken og brugen af grøn gødning har skabt et frugtbart miljø, hvor der dyrkes Corvina, Corvinone og Rondinella druer. Società Agricola Il Sasso har 10 ha i området Valpolicella Storica i Veneto, og vinmarkerne er placeret i 300 meters højde, hvor vinplanterne gror i ujævnt terræn med mange sten, som indeholder ‘calcarenite gialla’, som er en klassisk kalksten, der findes i Valpolicella’s bakkede terræn.


Høsten foregår manuelt, og druerne transporteres i små kasser til vineriet, hvor Stefano’s filosofi går igennem kælderen. Druerne afstilkes og gennemgår en spontan gæring, der igangsættes med en portion hjemmelavet gær i en proces, der kaldes ’pied-de-cuve’. Træfade anvendes ikke, og vinene lagres i stedet på ståltanke eller i lerkar. Vinene klareres ikke ligesom de ikke filtreres, og der tilføjes minimalt svovl i forbindelse med aftapning.


Società Agricola Il Sasso producerer 3 vine: Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore and Amarone della Valpolicella Classico. Stefano dykkede ned i områdets historiske ønologiske principper for at lære af fortiden med henblik på at producere den korrekte version af Valpolicella Storica og de druetyper som han dyrker. Resultatet kan bedst beskrives med hans egne ord: ”Historien om en drueblanding og en region i 3 grader af rødt”.

Vine de producerer

Valpolicella Classico DOC
Valpolicella Classico Superiore DOC
Amarone della Valpolicella Classico DOCG

Vine fra Il Sasso