ESSENSEN AF VENTURINI
I daglig kontakt med naturen, før og nu.
ANTAL HEKTARER MED VIN: | 12 ha |
DYRKNINGSMETODE: | Konventionel - Conventional |
TYPER AF DRUER: | Corvina, Corvinone, Rondinella, Molinara |

ANTAL HEKTARER MED VIN: | 12 ha |
DYRKNINGSMETODE: | Konventionel - Conventional |
TYPER AF DRUER: | Corvina, Corvinone, Rondinella, Molinara |
Det var Antonio Venturini, der i 1963 grundlagde sit vineri i Veneto i hjertet af Valpolicella Classico. Senere stødte sønnen Massimino til og siden børnebørnene Daniele, Mirco og Giuseppina. Det er nu tredje generationen der er ansvarlige for vinmarkerne, vineriet og salget.
De sydvest-vendte vinmarker ligger i en højde på 250 meter centralt i bakkerne i Valpolicella Classico. Druerne dyrkes på marker med let kalket jord, der ligger på stenterrasser der kaldes ’marogne’, og bliver beskyttet mod sollys af pergolaer.
Såvel Amarone som Recioto laves ved at tørre druer i en proces, der kaldes l’appassimento. Klaser plukkes nænsomt i bakker, der placeres på vel-ventilerede lofter i 3-4 måneder, hvilket koncentrerer sukkerindholdet og aromaerne. Druerne presses i januar eller februar i året efter høsten, og gennemgår derefter en langsom gæring.
Familien beskriver selv at de lever i daglig kontakt med naturen, og følger og respekterer dens rytme for at producere vine der er traditionelle, men som også udvikles i takt med tiden.