|
Invitation til vinbutikken fredag den 5/9-2025
|
|
Hej,
Der holdes åbent i vinshoppen fredag den 5/9-2025 fra 16.00 - 18.00 på Sverigesvej 12, Skanderborg.
Vi vil servere 2 hvidvine og 4 rødvine (se nedenfor).
Bemærk: Vinen Langhe Nebbiolo Serena DOC 2021, Ada Nada, er på specialtilbud til 109 kr (i stedet for 129 kr)
Husk at der gives 5 % rabat til medlemmer, også ved køb i butikken.
Husk at kunder der ikke har mulighed for eller tid til det, kan købe vin i vores webshop. Fri fragt ved køb for 1000 kr, ellers 59 kr fragt.
Tilstede: Lars og Steen
Mvh. Italux teamet
|
|
Gavi Rovereto 2024 DOCG, Picollo Ernesto
|
|
Om vinen
Druerne til denne vin gror i en højde på 250-300 meter. Vinstokkene er 65 år gamle. Cortese er en klassisk hvid drue fra Piemonte. Cortese druen er ikke så kendt, hvilket ikke er retfærdigt, da druen både har tørhed, frugt og syre. I kombination med den lerholdige jord i Gavi resulterer det i vine med god mineralitet og en flot struktur. Druerne høstes i hånden, og vinen lagres 6 måneder på ståltanke.
Farven er strågul og vinen har en frugtig duft med toner af ananas, fersken og andre tropiske frugter. Smagen er fyldig med aromatiske noter. Vinen er meget harmonisk og den har en god struktur. Et virkeligt godt glas vin til prisen.
Læs mere om producenten her
Det siger anmelderne om vinen:
Houlberg - 5/7 stjerner - anden årgang - se anmeldelse her.. "Hvor dufter den dog fremragende … virker fyldig, let olieret og parfumeret. Det er som at få en tropisk storm i hovedet og den har ananas, mango, fersken og pærer med sig. Derudover fornemmer man også lidt tørristede nødder, lidt sødme og virker attråværdig samt adorabel.
Smagen er nærmest og et intimt møde mellem en eksotisk frugt samt en hel blomsterbutik. Vinen virker cremet, blød og småbuttet med pærer, ananas, fersken og en smule lemon. Der kommer også en smule hvid peber og let sødme, hvilket gør den omgængelig samt venlig men med en nørdet vinfuge i panden. Det smager sgu da tæskelækkert. 92 point."
Pris 85 kr
|
|
|
Chardonnay DOC 2024, Piero Bussi
|
|
Om vinen
Druerne til denne vin gror på stokke, der vokser i kalkholdig og leret jord. Stokkene står på marker placeret i landdistriktet Calosso i Asti-regionen. Vinen lagres 9 måneder på franske egefade – heraf 30 % nye fade.
Duft af friske gule æbler, citronskal og honningmelon, der støttes flot op af ristede noter af mandel og hasselnød. Man fornemmer fadet trænge igennem med en smule vanilje og toast. Fraværet af malolaktisk gæring gør, at frugten står mere frem uden de animalske smørnoter. Smagen er behagelig og drives frem af vinens primære frugtnoter. Vinen er tør, men har en god saftighed med en spændstig syre, der renser fint op i munden. De krydrede fadnoter doseres flot op imod frugten uden at dette skubber til vinens flotte balance.
Læs mere om producenten her...Det siger anmelderne om vinen:
Houlberg - 4,5/7 stjerner (anden årgang) - se anmeldelse her..
"Duftmæssig er det en slank, kølig Chardonnay, hvor fadpræget næsten ikke kan fornemmes i næsen … eller i hvert fald mærkes ret tør og let krydret. Der er fersken, umodne pærer og nektariner, lidt appelsinskal … svagt lidt mandler
I munden er det også en ren Chardonnay uden det smørfede præg, men har til gengæld en klingende ren saftsmag med æblesaft, klart umodne pærer, noget lemon og en streng syre, klinisk, kølig, frisk og absolut ren som tørre og hvide lagner … 90 point."
Pris 109 kr
|
|
|
Langhe Nebbiolo Serena DOC 2021, Ada Nada
|
|
Om vinen
Denne vin laves kun i 3000 flasker pr år. Jorden er gammel maritimt hævet havbund og undergrunden er rig på hvid mergel og en smule ler. Minimal ekstraktion under marceration samt kort fadlagring på 3 måneder giver en unik, let og lys nebbiolo-vin. Vinen er ufiltreret.
Farven er smuk og lys granatrød. Det minimale brug af fad giver vinen optimale betingelser for at vise sin frugt og terroir. Syrlig kirsebær og tørrede tranebær står helt i front, mens florale noter af rosenblade og sort te danser om den elegante og rødfrugtige duftprofil og giver næsen nærmest æteriske karaktertræk. Vinens høje syre og den skånsomme maceration sikrer den ellers tanninholdige Nebbiolodrue et nyt, anderledes og mere saftigt udtryk. Et "must buy" for alle Nebbiolofans.
Læs mere om producenten her...
Det siger anmelderne om vinen
Houlberg: 4,5/7 points - Læs hele anmeldelsen her...
"Duftmæssigt snakker vi blomstervand, blomsterstilke, der så suppleres med lidt læder, violer og en frugt af ribs, syrlige kirsebær og tranebær … virker let, rank og frisk i frugten. sådan er smagen også … ren, rank og frisk i frugten … der er syrlige kirsebær, hindbær, ribs og en smule granatæbler. Derudover har den en smule bitter rød vermouth, lemon med en meget spinkel krop, der gør vinen lidt juicy. Tanninerne er også fine og bider ikke, som Nebbiolo ellers kan. 90 point."
Specialtilbud: 109 kr
(i stedet for 129 kr)
|
|
|
Barbera d'Asti Superiore "Rujon" DOCG 2021, Piero Bussi
|
|
Om vinen
Barbera d'Asti Superiore 'Rujon' er produceret fra de ældste vinmarker ved Piero Bussi, over 60 år gamle.
Den kalkholdige jord giver vinen stor struktur og krop, så den er ideel at lagre. Den frigives 24 måneder efter høsten efter en lang lagring på franske egetræsfade, som giver den ekstrem elegance og rundhed, afbalanceret af vinens syre, som giver friskhed og drikkevenlighed, selv med høje alkoholniveauer.
Vinen har en intens rubinrød farve med violette nuancer og en bouquet af intense frugtaromaer, hvor moreller og hindbær skiller sig ud. Smagen afslører en struktureret, omsluttende, blød vin med en lang vedholdenhed i ganen.
Om producenten
I de bølgende bakker med vin mellem Langhe og Monferrato, i hjertet af det Unesco listede landskab, ligger Piero Bussi’s vineri med 12 ha. vinmarker, der nu dyrkes af 4’de generation.
Federico, der er 4'de generation, kom til i 2012, og fortsætter arbejdet med at videreføre traditionen ved at fremstille ærlige, lokale vine af høj kvalitet Læs mere om producenten her..
Det siger anmelderne om vinen:
Houlberg - 5/7 stjerner - se anmeldelse her..
"Duftmæssigt en mørk og dyb Barbera vin, hvor der er en balsamisk frugt med sorte kirsebær, brombær, blommer, saltlakrids, tobak og træagtige noter med noget kanel … mørk, brovten, gnaven samt ret tæt og koncentreret
Smagen er tæt, fyldig, dyb og koncentreret … frugten virker her knap så mørk og er mere kirsebær, hindbær, blommer suppleret med lidt ribssaft uden sukker, masser af vild syre med lemon, citroner, meget renhed i frugten … og samlet giver det faktisk en frisk Barbera. Der er ikke rigtigt tanniner at snakke om, men damm for en lækker og frisk syre, som ætser og svier skønt. 91 point."
Pris 129 kr
|
|
|
Valpolicella Superiore Terra DOC 2019, Canoso
|
|
Om vinen
Denne vin vokser på kalkstensjord og lagres på egetræsfade (70 % brugte og 30 % nye) i mindst 36 måneder og på flaske mindst 4 måneder.
Vinen har granatæblefarvede nuancer. I næsen er en intens note af røde frugter fremtrædende, især vilde kirsebær og sure kirsebær. Den frugtagtige note, der er typisk for Val Squaranto-dalen, ledsages af en behagelig vaniljenote som følge af denlange lagring i barriques.
Den har en behagelig friskhed, der forstærker den frugtagtige note. Dette sammen med en god saftighed, gør vinen behagelig, kompleks med en lang, tør eftersmag.
En vin der er klar til at blive drukket, men som med lagring i en passende kælder kan udvikle sig yderligere.
Læs mere om producenten her...Det siger anmelderne om vinen
Houlbergs Vinblog: 5/7 points - læs anmeldelsen her ..
"Vinen er lavet ved, at druerne først er tørret i 20 dage, hvorefter gæring og maceration er sket over 10 dage. Efter endt fermentering er vinen så lagret hele 36 måneder på franske egefade … 70% brugte og 30% nye fade og så yderligere 4 måneders lagring efter aftapning på flaske.
Som også med 2017'eren og 2018'eren overraskes jeg af vinen lyse farve, der næsten er lidt transparent og brun i kanten som Brunello og specielt set i lyset af, at vinen er lavet på tørrede druer. I næsen er der dog alligevel både dybde, saftig frugt og et præg fra fadlagringen med lidt kanel, vanilje, lakrids og chokolade. Frugten er fabelagtig og er mest søde kirsebær, brombær og blommer, men det virker aldrig tung, overdone eller mørk ... snarere tværtimod virker alt friseret, velordnet og sirlig.
Sådan smager vinen også ... har lys tørret frugt af lyse kirsebær, jordbær, ribs og sødbitter lemon. Det er virkeligt saftigt med en lys frugtsødme, en levende frisk syre, let salt ... samlet har vinen en fin og velordnet balance mellem syre, salt, sødme, frisk frugt og en ret let og lys smag ... 92 point."
Pris 145 kr
|
|
|
Barbaresco Montefico Bric Mentina DOCG 2022, La Ca Növa
|
|
Om vinen
Legender fortæller, at Montefico-marken engang var ejet af Domizio Cavazza – Barbarescos grundlægger. 35 år gamle stokke der vokser i mergel jord. Vinen er spontangæret med de naturligt forekommende gærceller på druerne. Vinen ligger på fad i 2 år og 10 måneder på flaske før frigivelse. Der tilsættes minimum af svovl i processen og vinen er ufiltreret. Der produceres ca. 7.000 flasker årligt af denne vin.
Vinen har en flot granatrød farve.Vinens bouquet fremstår med en let og kølig elegance og kompleksitet. Tørrede tobaksblade, rosenblade og hypenbusk giver et røget, urtet og parfumeret udtryk til de rødfrugtige dufte af kirsebær og tranebær. I smagen fremstår frugten nærmest svævende og vægtløs op imod vinens sprøde og knasende tanniner og knusende mineralitet af våde sten.
Læs mere om producenten her...
Det siger anmelderne om vinen
Houlbergs Vinblog: 6.5/7 points - NB: Anden årgang - læs hele anmeldelsen her...
"Smagsmæssigt er vinen bundet så godt sammen, nærmest en perfekt bølge af skarphed, friskhed, sødme og balance. ... og i det hele taget står vinen så smukt balanceret … og prisen er næsten latterlig lav."
Flaskehalsen: 6/6 stjerner el. 96 point - NB: Anden årgang
"Det her er intet mindre end en mirakuløst lækker Barbaresco... Det er så friskt og alligevel fyldigt. Så blødt og frugtigt... Fremragende"
Vinous: 97 point
Pris 315 kr
|
|
|