|
Invitation til vinbutikken fredag den 29/8-2025
|
|
Hej,
Der holdes åbent i vinshoppen fredag den 29/8-2025 fra 16.00 - 18.00 på Sverigesvej 12, Skanderborg.
Vi vil servere 1 hvidvin, 1 rosévin og 4 rødvine (se nedenfor).
For to af disse vine (Langhe Nebbiolo Serena og Etna Rosso Aspide) er der også et rigtig attraktivt særtilbud.
Husk at der gives 5 % rabat til medlemmer, også ved køb i butikken.
Husk at kunder der ikke har mulighed for eller tid til det, kan købe vin i vores webshop. Fri fragt ved køb for 1000 kr, ellers 59 kr fragt.
Tilstede: Michael og Henrik
Mvh. Italux teamet
|
Montepulciano d'Abruzzo Cerasuolo DOP 2022, Di Sipio
|
|
Om vinen
Druerne vokser i 300 meters højde over havets overflade. Der høstes i hånden og druerne bringes med det samme tilbage til vingården hvor kun de bedste druer indgår i den færdige vin. Vinen lagres på ståltank og efterfølgende på flaske.
Bouqueten åbner med et fuldstændig sensationelt og lækkert mix af sødlig rødfrugt blandet med en indsmigrende floralitet. Kirsebær, jordbær og hindbær smelter sammen med blomstrede dufte af friske rosenblade i vand, fennikel og anis, mens krydrede noter af friskkværnet sort peber, lakrids og tobak ”knækker” sødmen fra frugten. Smagen er vinøs og med en storslået frugtkoncentration.
Læs mere om producenten her...
Pris 109 kr
|
|
|
Terre Siciliane Bianco Nausica IGT 2020, Destrovini
|
|
Om vinen
Druerne dyrkes på vulkansk jord, der er rig på mineraler. Området er beliggende 750 m over havet på nordsiden af Etna, hvilket giver stor forskel på dag- og nattemperaturer. Vinen gæres i ståltanke, og lagrer derefter 3 måneder på flaske. Druerne er håndplukkede.
Farven er gylden med grønne reflekser, og vinen har en frisk duft af citrus og hvide blomster. Smagen er mineralsk med en god syre og friske noter af citrusfrugter, hvide ferskner og honning.
De hvide vine fra Etna minder i smag og karakter om vine fra Chablis.
Læs mere om producenten her...Det siger anmelderne om vinen:
Houlbergs Vinblog: 5/7 points - se anmeldelse her.."Duftmæssigt er vinen meget frisk og samtidig lidt saltet, måske endda også lidt aromatisk. Der er både citroner, æbler og pærer, let harpiks, blomster, salvie, lidt tyggegummi samt akaciehonning. ...men samtidig med en rank syre, som giver vinen friskhed. Det gør også, at det er noget komfort og en behagelig fedme i vinen. 91 point."
Pris 159 kr
|
|
|
Barbera d'Asti DOCG 2022, Piero Bussi
|
|
Om vinen
Denne Barbera vokser i området Calosso i Piemonte på kalkstensjord 350 meter over havets overflade.
Den gærer i stål og cement og lagres i 6 måneder på franske egetræsfade.
Farven er en meget lys rubinrød. Dufter af røde frugter. Vinen har stor rundhed i smagen, som skyldes at den næsten ingen tanniner har, og syren giver den en stor drikkevenlighed og en friskhed, som gør den til en måltidsvin par excellence, velegnet fra aperitiffer og til fyldige kød- eller osteretter.
Læs mere om producenten her..
Det siger anmelderne om vinen:
Houlberg - 4,5/7 stjerner - se anmeldelse her..
"Duften er lidt grøn … lidt som ligusterhæk suppleret med nogle kandiserede kirsebær, blommer, rosiner og blåbærtærte, våde fade og mørk sødbitter chokolade, muldjord og en smule lakrids samt masser af tørt træ.
I munden er det en mørk, blød og vamset vin … rigtig bamsevarm med en mørkbitter frugt af brombær, sorte kirsebær, hindbær og en frisk syre, der lige river og gør vinen rank og pågående. Tanniner er der ikke mange af, men syren gør samlet set, at det bliver en vin, der nærmest skriger efter mad. 89 point"
Pris 89 kr
|
|
|
Montefalco Rosso DOC 2019, Adanti
|
|
Om vinen
Vinen dufter af kirsebær, syrlige blommer, læder, chokolade og balsamico. Smagen er mørk med friske røde bær, der suppleres af krydrede noter fra urter og lidt tomatstilk. Vinen har et uhyre lækkert tanninbid der giver vinen nerve og struktur og en frisk syre, der giver livlighed til smagen.
Vinmarkerne ligger i 230 meter højde nær Bevagna i Umbrien. Druerne plukkes i hånden, og får lov at ligge og macerere (udbløde) i 28 dage, så farve, smagsstoffer og tanniner optages fra skallerne.
Læs mere om producenten her..
Det siger anmelderne om vinen:
Houlberg - 4,5/7 stjerner - se anmeldelse her..
"Smagen er endnu bedre … har en dyb, intens frugt med lakrids og igen giver Sagrantino druerne vinen nogle tørre og potente tanniner, som virkelig mærkes i munden. Frugten er let solbær, sorte kirsebær, hindbær … der kommer også en snert peber og den tørre engelske lakrids og lakridsrod … og de sidder lang tid i munden bagefter, så dermed en rigtig fin lille Montefalco Rosso. 90 point."
Pris 105 kr
|
|
|
Langhe Nebbiolo Serena DOC 2021, Ada Nada
|
|
Om vinen
Denne vin laves kun i 3000 flasker pr år. Jorden er gammel maritimt hævet havbund og undergrunden er rig på hvid mergel og en smule ler. Minimal ekstraktion under marceration samt kort fadlagring på 3 måneder giver en unik, let og lys nebbiolo-vin. Vinen er ufiltreret.
Farven er smuk og lys granatrød. Det minimale brug af fad giver vinen optimale betingelser for at vise sin frugt og terroir. Syrlig kirsebær og tørrede tranebær står helt i front, mens florale noter af rosenblade og sort te danser om den elegante og rødfrugtige duftprofil og giver næsen nærmest æteriske karaktertræk. Vinens høje syre og den skånsomme maceration sikrer den ellers tanninholdige Nebbiolodrue et nyt, anderledes og mere saftigt udtryk. Et "must buy" for alle Nebbiolofans.
Læs mere om producenten her...
Det siger anmelderne om vinen
Houlberg: 4,5/7 points - Læs hele anmeldelsen her...
"Duftmæssigt snakker vi blomstervand, blomsterstilke, der så suppleres med lidt læder, violer og en frugt af ribs, syrlige kirsebær og tranebær … virker let, rank og frisk i frugten. sådan er smagen også … ren, rank og frisk i frugten … der er syrlige kirsebær, hindbær, ribs og en smule granatæbler. Derudover har den en smule bitter rød vermouth, lemon med en meget spinkel krop, der gør vinen lidt juicy. Tanninerne er også fine og bider ikke, som Nebbiolo ellers kan. 90 point."
Specialtilbud: 109 kr
(i stedet for 129 kr)
|
|
Etna Rosso Aspide DOC 2018, Destrovini
|
|
Om vinen
Druerne dyrkes på vulkansk jord, der er rig på mineraler. Området er beliggende 750 m over havet på nordsiden af Etna, hvilket giver stor forskel på dag- og nattemperaturer. Vinen er lagret 2 år på ståltanke, og derefter 4 måneder på flaske. Druerne er håndplukkede.
Farven er rubinrød, og vinen har en klar og frugtig duft modne kirsebær. Smagen er frisk og samtidig silkeblød med vulkanske og mineralske noter og røde frugter. Vinen har en delikat lethed, en frisk syre og diskrete tanniner.
Læs mere om producenten her...
Det siger anmelderne om vinen:
Houlberg: 4,5/7 - se anmeldelse her.. "I glasset er vinen dejlig lys … ren, stringent og let transparent Nerello Mascalese, hvor frugten ribs, hindbær, hyben samt tørre kirsebær og måske endda også lidt lyse blommer. Det er en let og lys vin med lidt støvet udtryk, aske og mineraler, blomster, blomsterpollen samt en ganske lille sødme."
Specialtilbud: 139 kr
(i stedet for 175 kr)
|
|
|