Velkommen

Alkohol sælges kun til personer over 18 år, så bekræft venligst din alder.


Er du fyldt 18 år?
Italienske kvalitetsvine
Direkte import
Fri fragt over kr. 1.000
Amarone della Valpolicella Classico Campo Masua DOCG 2016, Venturini

Amarone della Valpolicella Classico Campo Masua DOCG 2016, Venturini

DKK 329,00

Om vinen

Druerne plukkes på 'Monte Masua' marken, hvor stokkene er 30 år gamle, og kun de bedste druer anvendes til at lave Venturini's topvin.

Farven er mørk rubinrød. Duften er kompleks og tæt, men med lidt tålmodighed åbner den sig og søde aromaer af mørke røde frugter og svedsker og toner af violer, roser, kakao og valnødder strømmer op af glasset. Smagen er utrolig kompleks og behagelig, med god syre, så sødmen ikke får overtaget, fløjlsbløde tanniner og en ekstremt lang eftersmag med kirsebær, kaffe og vanilje. Vinen har gennemgået et lang proces, der har har givet vinen en enestående smagsstruktur.

Vinen er lavet af drueklaser som er lagt til tørre i bakker i 150 dage indtil de har tabt 45 % af deres vægt. Derefter er de nænsomt presset og gæret i 20 dage, hvorefter vinen er lagret i egetønder i 36 måneder, og derefter på flaske i 6 måneder.

Producenten

De sydvest-vendte vinmarker ligger i en højde på 250 meter centralt i bakkerne i Valpolicella Classica. Druerne dyrkes på marker med let kalket jord, der ligger på stenterrasser der kaldes ’marogne’, og bliver beskyttet mod sollys af pergolaer.


Såvel Amarone som Recioto laves ved at tørre druer i en proces, der kaldes l’appassimento. Klaser plukkes nænsomt i bakker, der placeres på vel-ventilerede lofter i 3-4 måneder, hvilket koncentrerer sukkerindholdet og aromaerne. Druerne presses i januar eller februar i året efter høsten, og gennemgår derefter en langsom gæring.


Læs mere om producenten her...


Det siger anmelderne om vinen

Houlberg 5,5/7 - læs anmeldelsen her...

"I munden mærkes alkoholen faktisk mindre end i den foregående Massimino Rosso Verona, men det skyldes måske, at frugten virker mere moden, bedre balanceret med et lille portvinstouch, en syrlig og tyk balsamicoeddike, men samlet bliver det ikke en fed, overdone Amarone, men en livlig en af slagsen. Tanninerne er fortsat meget markante, men slibes stille og roligt af med årene. 93 point."

Årgang
2016
Land
Italien
Område
Veneto
Dyrkningsmetode
Druesorter
70 % Corvina, 20 % Rondinella
Drikkemoden
2022-30
Anbefales til
Kødretter, meditation
Flaskestørrelse
75 cl
Alkoholprocent
16,5 %
Antal pr. kasse
6
Producent