Velkommen

Alkohol sælges kun til personer over 18 år, så bekræft venligst din alder.


Er du fyldt 18 år?
Italienske kvalitetsvine
Direkte import
Fri fragt over kr. 1.000
Chianti Classico Riserva DOCG 2017, Villa Pomona

Chianti Classico Riserva DOCG 2017, Villa Pomona

DKK 189,00

Om vinen

Vi skal til den smukke by Siena, hvor Villa Pomona ligger på en bakke lidt nord for byen med en dejlig udsigt til Siena's tårne. Jorden er meget kalkholdig og giver vinen en god kompleksitet. Vinen lagres 15 måneder på fad og derefter 9 måneder i cementtank.

Klassisk oldschool Chianti med en rødfrugtig næse af kirsebær, læder, ruskind, timian, syrlig balsamico og våde knuste granitskærver. Smagen er flot og majestætisk – som rigtig Chianti skal være. Frugten strutter i munden med en ægte og arketypisk toskansk syrlighed og sprælske bitre toner af kirsebærsten. Vinen er tør og tanninerne fremstår granulerede og sprøde. Men den kølige stil giver samtidig en uimodståelig og imødekommende friskhed. Det bliver ikke meget mere klassisk end dette.


Læs mere om vinen her...

Producenten

Villa Pomona ledes af Monica, der byttede jobbet som dyrlæge ud med vinproduktion, og hun beskriver det som ”én af de mest vanvittige og mest vidunderlige beslutninger jeg har taget”. Hendes dedikation og indiskutable passion for håndværket skinner igennem i hendes vine.

I vinmarkerne lader hun græsset gro mellem rækkerne, og sår kløver og byg som dækplanter. Beskæring, udtynding, fjernelse og blade og høsten udføres manuelt, og i vineriet anvendes naturlig gær til den temperaturkontrollerede gæringsproces.

Læs mere om producenten her...


Det siger anmelderne om vinen

Houlberg: 5/7 points - Læs hele anmeldelsen her.

"Det er Chianti, som bider lige der, hvor Chianti skal bide, virkelig saftig, stram, syrlig samt fortsat ung og viril. Det er dermed 5 store fingre med pil op."

Årgang
2017
Land
Italien
Område
Toscana
Dyrkningsmetode
Druesorter
100 % Sangiovese
Drikkemoden
2020-2028
Anbefales til
Kødretter på svin, lam og fjerkræ, pizza, charcuteri, tapas og ost.
Flaskestørrelse
75 cl
Alkoholprocent
14.5 %
Antal pr. kasse
6
Producent
Vinbeskrivelse