Velkommen

Alkohol sælges kun til personer over 18 år, så bekræft venligst din alder.


Er du fyldt 18 år?
Italienske kvalitetsvine
Direkte import
Fri fragt over kr. 1.000
Toscano Rosso Newton IGT 2021, Fabbrica

Toscano Rosso Newton IGT 2021, Fabbrica

DKK 129,00

Om vinen

Denne spændende vin fra vingården Fabbrica tæt på den maleriske by Pienza, som er på UNESCO's verdensarvsliste, er dyrket på marker med sandet ler og kalksten. Jorden dyrkes på organisk vis, og arbejdet foregår med så megen hensynstagen til naturen som muligt, ligesom druerne håndplukkes. Vinen er lavet på 100 % Sangiovese og vinen lagres i 15 måneder i cementtanke.

Produktionsprocessen er noget særligt med vildgær og 15 % af druerne som hele klaser. Druerne har fået lov til at 'macerere' længe, hvilket betyder at drueskallerne har ligget i mosten i lang tid. Resultatet er en blød og meget drikkevenlig vin. Der produceres 13.000 af denne vin om året.

Farven er rubinrød og vinen har en duft af modne kirsebær og granatæble. Smagen er blød, saftig og elegant med silkebløde tannier og noter af modne kirsebær og jordbær giver vinen en perfekt og balanceret finish.

Om producenten

Vingården ejes af det schweiziske ægtepar Philippe og Tonie Bertherat. De har indgået et samarbejde med 2 kendte vinmagere, Maurizio Saettini og Michele Corsi; sidstnævnte er tidligere vinmager ved Biondi-Santi, der er en meget anset Brunelloproducent. Overalt i produktionen tænkes der organisk og bæredygtigt, og vand og restprodukter fra vinproduktionen genbruges så intet går til spilde. Strømmen produceres af solceller og sprøjtemidler er bandlyst.


Der dyrkes 24 ha vinmarker og produktionen er på 38.000 flasker om året. Jordbunden er præget af kalksten, ler og marine aflejringer som sand og skaller.

Læs mere om producenten her...

Det siger anmelderne om vinen

Houlbergs Vinblog: 5/7 points - læs hele anmeldelsen her...
"Det er duftmæssigt en ung, urtet og grøn vin … der er grannåle, gazebind, nelliker, grønne madagascar peberkorn og frisk frugt med både hindbær, granatæbler og små gærede noter. Det er ungt, friskt og følges op med lidt saltlakrids og mentol- og eucalyptus bolsjer.

Smagen er rigtig lækker … både rund og frisk, der er masser af røde kirsebær, jordbær, hindbær og ribs suppleret med lidt citrusnoter, en vild frisk og ung syre samt vildt tørre tanniner, der giver dig stramme trækninger ved mundvigen. Men så er det godt, at vinen også har lidt sødme, som bløder den op og gør det rigtig drikkevenlig med dette tørre syre- og tanninbid. 91 point."

Årgang
2021
Land
Italien
Område
Toscana
Druesorter
100 % Sangiovese
Drikkemoden
2024-2028
Anbefales til
Pastaretter, kødretter
Flaskestørrelse
75 cl
Alkoholprocent
14 %
Antal pr. kasse
6
Producent