Chianti Classico DOCG 2015, Villa Pomona
Om vinen
Vi skal til den smukke by Siena, hvor Villa Pomona ligger på en bakke lidt nord for byen med en dejlig udsigt til Siena's tårne. Jorden er meget kalkholdig og giver vinen en god kompleksitet. Vinen lagres 8 måneder på fad.
Vinen har en herlig duft af ribs og røde kirsebær. Næsen er klassisk Chianti med urtede noter af grøn tomat-stilk og soltørrede tomater. Vinen er tør med god syre og tannin. Den virker frisk, og med samme rødfrugtige noter som i duften. Frugten går elegant hånd i hånd med smagen af krydderurter. Vinen besidder en knivskarp syre som giver vinen en fast og stringent fornemmelse i munden der varer ved.
Læs mere om vinen her..
Producenten
Villa Pomona ledes af Monica, der byttede jobbet som dyrlæge ud med vinproduktion, og hun beskriver det som ”én af de mest vanvittige og mest vidunderlige beslutninger jeg har taget”. Hendes dedikation og indiskutable passion for håndværket skinner igennem i hendes vine.
I vinmarkerne lader hun græsset gro mellem rækkerne, og sår kløver og byg som dækplanter. Beskæring, udtynding, fjernelse og blade og høsten udføres manuelt, og i vineriet anvendes naturlig gær til den temperaturkontrollerede gæringsproces.
Læs mere om producenten her..
Det siger anmelderne om vinen:
Houlberg - 4,5/7 stjerner - se anmeldelse her..
"Smagen er virkelig syrlig og stram … herligt. Tanninerne bider og der er godt med jern, let bitterhed, som om druerne slet ikke er modnet nok. Det ka’ jeg virkelig godt lide. Igen kommer der lidt sødme og rundhed til vinen, når den har stået i glasset et stykke tid. Men fin Chianti Classico."
- Wine Enthusiast: 89 points
- Anders Grøndahl 91 points