Italienske kvalitetsvine
Direkte import
Fri fragt over kr. 1.000
Montefalco Rosso Riserva DOC 2013, Adanti

Montefalco Rosso Riserva DOC 2013, Adanti

DKK 135,00

Om vinen

Stokkene gror på ler- og kalkholdige marker, som ligger i 230 meters højde nær byen Bevagna i Umbrien. Druerne plukkes i hånden, og får lov at ligge og macerere (udbløde) i 28 dage, så farve, smagsstoffer og tanniner optages fra skallerne. Vinen ligger på fad i 30 måneder efterfulgt af 12 måneders flaskelagring.


Farven er dyb rød med kastanjebrune nuancer. Vinen dufter af modne solbær, brombær og blomme, der får flot modspil af syrlig balsamico. Duften er tæt med varme krydrede noter af tørrede tobaksblade. Smagen er voluminøs og fyldig, hvor den mørke frugtprofil og den sødlige vanilje fra fadet blødgør vinens flotte tanniner og giver en smag, der er blød som velour. Vinen har et flot langt finish.

Læs mere om vinen her...

Producenten

Cantine Adanti har produceret vine i mere end 50 år. Domenico Adanti valgte i 1960érne at opkøbe Villa Arquata nær den lille by Bevagna, og besluttede at genplante gamle vinstokke og samtidig supplere disse med nye, hvilket i dag stadig udgør det fundament, hvorpå alle husets vine er lavet.


De 2 døtre Daniela og Donatella leder vingården i dag , og holder fast i faderen Domenico’s filosofi om at producere vine af kompromisløs kvalitet, dvs. vine med lavt høstudbytte, langsom modning i egetræ samt et ufravigeligt mål om at skabe vine, der dels fremhæver druetypens udtryk, men som samtidig også udtrykker det terroir, stokkene gror i.


Læs mere om producenten her...

Det siger anmelderne om vinen:

Houlberg - 5/7 stjerner - læs hele anmeldelsen her...
"Allerede ved duften savner jeg Montefalco … denne lidt specielle aroma med blommer, brombær, solbær, masser af balsamiske noter og her er frugten endda flot moden, lidt gæret og med en meget fin italiensk syre... nice... lækker sansefuld Montefalco vin. Dermed bliver det 5 fine tomler med stor pil op." 


Årgang
2013
Land
Italien
Område
Umbrien
Druesorter
70 % Sangiovese, 15 % Sagrantino, 15 % Merlot
Drikkemoden
2018-2026+
Anbefales til
Lasagne, spaghetti bolognese, tapasretter med krydrede pølser, grillede bøffer
Flaskestørrelse
75 cl
Alkoholprocent
14 %
Antal pr. kasse
6
Producent
Vinbeskrivelse

Relaterede produkter

Barolo Bricco Luciani DOCG 2016, Silvio Grasso

Toscano Rosso IGT 2018, Fabbrica

Pinot Nero DOC 2018, Il Falchetto

Pinot Grigio 2017, Voltumna