ESSENSEN AF CHIESA DEL CARMINE
Traditionel, enkelt og kompromisløst
ANTAL HEKTARER MED VIN: | 5,7 ha |
DYRKNINGSMETODE: | Bæredygtig |
TYPER AF DRUER: | Sangiovese, Sagrantino, Trebbiano Indigeno, Merlot, Cabernet Sauvignon |
ANTAL HEKTARER MED VIN: | 5,7 ha |
DYRKNINGSMETODE: | Bæredygtig |
TYPER AF DRUER: | Sangiovese, Sagrantino, Trebbiano Indigeno, Merlot, Cabernet Sauvignon |
I det der engang var en forladt dal ved foden af Tezio bjerget i Umbrien er bygninger og jorde ved den gamle kirke fra 13-tallet blevet renoveret og revitaliseret for at skabe Chiesa del Carmine.
Selvom der var vinstokke på ejendommen var de ikke brugbare, og i 2011 gik ejerne i gang med at plante nye stokke, så der i dag er 5,7 ha. med vinstokke. De er plantet med en tæthed på 5000 stokke/ha. og dyrkes efter Guyot metoden. Markerne ligger i en højde på 270-325 meter over havet. Udover 2,2 ha lokal Trebbiano er der 1 ha. Sangiovese, 1 ha. Sagrantino, 1 ha. Merlot og 0,5 ha. Cabernet Sauvignon.
Dyrkningen følger økologiske principper i såvel vinmarken som i vineriet, med en særlig fokus på jordkvaliteten. Om vinteren plantes et dækkende lag af hestebønner mellem vinstokkene, og de pløjes ned i jorden om foråret sammen med afskåret løv fra vinstokkene.
Ønologen Giovanni Dubini, der er ejer af vinproducenten Palazzone, har samarbejdet med Chiesa del Carmine siden den første årgang i 2013. Han er kendt for sin evne til at udtrykke Orvieto’s unikke terroir i vinene, og lægger særlig vægt på druernes kvalitet, så alle druer plukkes i hånden. Gæringen finder sted i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke og vinen lagrer i enten rustfri tanke eller i egetønder af fransk eg afhængig af vintypen.
Vinene fra Chiesa del Carmine er grundlagt på en vision om at genskabe de historiske og traditionelle vine i dalen med særligt udgangspunkt i den lokale Trebbiano drue. I sit arbejde stræber Giovanni efter at fortolke og afdække den særlige karakter i Chiesa del Carmine dalen, og skabe vine som simpelthen lader stedet tale for sig selv.