Sangiovese druen

Sangiovese er kendt for sit høje syreindhold, kraftige tanniner og sin saftige karakter. Den modnes langsomt, hvilket giver en lang vækstsæson og vine med et langt liv. Der er mange kloner af sangiovese, som hver har deres særlige karakteristika, og er tilpasset særlige lokale forhold som fugtighed og jordbund.

Druen blev først nævnt i skriftlige kilder i 1590. Den blev introduceret i Chianti regionen i 1700-tallet, og er nu den dominerende drue i Toscana og anvendes til prestigefyldte vine som Chianti Classico, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.

Sangiovese blandes som Toscana IGT også med andre druer som Cabernet Sauvignon og Merlot og markedsføres som Supertoscanere.

I de regioner der grænser op til Toscana: Lazio, Umbrien og Marche er der også en stor produktion af sangiovese. I Umbrien anvendes sangiovese til at blande med sagrantino og fremstille bl.a. Montefalco Rosso vine.

Sangiovese er kendetegnet ved smag af mørke bær og krydderier. Modnet på egefade giver det ofte yderligere smagsnoter af blommer og hindbær.

Druen passer godt til kødretter generelt og pga. det høje syreindhold kan den også bruges til kød med relativt højt fedtindhold som andebryst og flæsk.

Champignon og svampe passer særligt godt sammen med Sangiovese, f.eks. i form af en risotto med svampe.

Da druen har meget syre og tannier er den ikke så velegnet til søde og krydrede retter, og heller ikke meget saltede retter og ost er den velegnet til.